We all run for a reason….

Kært barn har mange navne, og vi er da også blevet kaldt mange søde og mindre søde navne som fx: Blomsterpigerne, Blomsterbørns børn og Powerpuff pigerne, når vi med blomster i håret har løbet afsted til et af de mange løb i det danske land. – Måske har du set os og undret dig over, hvorfor vi løber rundt med det pynt i håret. – Og selvom mange småpiger dåner af misundelse og råber meget flatterende kommentarer efter os, så er det altså ikke fordi vi synes, at vi skal være særligt pyntede til løb, men mere for at minde os selv om, HVORFOR vi løber!

Egentlig er blomsterne en adventsgave fra mig til 3 af mine bedste løbevenner. Kvinder, som jeg har dyb respekt for og hvis venskab jeg sætter stor pris på. Vi løber sammen og tager på tur med tourbussen til mange spændende løb rundt omkring, men derudover kommer vi også til at dele glæder og sorger med hinanden. Noget kan bare nemmere siges, mens man løber side by side 🙂  – Og har man set hinandens reaktioner, når man har været presset ud over kanten til et løb. Ja, så kan man også åbne for resten af posen.

Men tilbage til blomsterne….

Blomsterne er lavet af og købt hos www.fellowflowers.com og hver farve har sin helt egen betydning. Ideen opstod, da en gruppe kvinder trænede op til deres 1. halvmarathon sammen og i løbet af de måneder de trænede op til løbet delte stort og småt i en mailhistorik. – Heraf fremgik det tydeligt, at alle løb af hver deres grund og derfor skulle blomsterne symbolisere dette.

Det var derfor en stor researchopgave at finde de helt rigtige blomster til mine dejlige løbevenner, men tror jeg ramte meget godt 🙂

Grace
I will run through the fear to feel the joy.

Den hvide blomst står for storhed og mod. At omfavne udfordringen og glæde sig over nye begyndelser. At sætte sig selv derud også selvom man er bange. Løbe gennem angsten for at føle glæden.

Truth
Embracing who I am and what I stand for.

Den blå står for at være fuldt tilstede, afbalanceret og i fred med sig selv. At leve sin egen sandhed. En erklæring af mig selv og min sjæls frihed. Jeg accepterer det, og det er det, der betyder noget.

Freedom
Willing to fall, determined to rise.

Den grønne står for den frie ånd og rebelske sjæl, der stiller op og elsker hårdt. Er her for at gøre en forskel. Villig til at mislykkes, men fast bestemt på at rejse sig op. Søger eventyr og mening, ikke godkendelse. Hun er en vild blomst. Løb frit. Løb on the wild side.

I am Worthy (Pink)
 Hope –  Because picking up the pieces doesn’t mean I am broken (Sølv)

Den pink blomst står for skønhed, klarhed og formål. Stå fast og realiser din styrke. Ej din styrke. Du er værdig.

Den sølvfarvede står for Håb. Styrke på rejsen og at lære at hele. At finde modet til at være sårbar. Jeg kan og jeg vil gøre det og bliver bedre pga det. Jeg tager det til mig, lader det komme ind, lader det gøre ondt og slipper det. Dette er min historie, og jeg bestemmer, hvordan den slutter. For selvom jeg samlerne stumperne op, så betyder det ikke, at jeg er ødelagt.

Der er tusindvis af grunde til at løbe.

Hvad er din?

Når landsbyerne holder løbefest….

Medaljehøsten og den helt unikke distriktsmotionist.

Vi har nu løbet 8. etape af landsbyløbet. Et etapeløb arrangeret af landsbyerne og distriktsudvalget Frederikshavn kommune & NordEvent/Coast2Coast.

Landsbyløbet har strukket sig over 8 etaper fra Hulsig i nord til Voerså i syd henover sommeren, og det har været muligt at løbe (1/2 marathon, 9-12 km og børneløb), hyggecykle eller køre mountainbike.

Hver eneste af de 8 tirsdag aftener er ca 300 forventningsfulde motionister mødt op for at nyde den fantastiske natur i Frederikshavn kommune. Og sikke en fest vi har haft….

Egentlig startede det her løb et helt andet sted for mig og min trofaste løbemakker. Vi havde læst noget på fjæsen om et landsbyløb og en særlig medalje, hvis vi gennemførte alle 8 halvmarathon. Da vi ELSKER bling, var vi nødt til at vide noget mere om det projekt, så afsted det gik mod Dybvad en mørk morgen i februar, hvor tourbussen kørte afsted for at søge information om det Landsbyløb.

Tourbussen på vej
Tidlig søndag i Dybvad

 

Hvad Landsbyløbet handlede om fandt vi aldrig ud af på den tur, men vi fik løbet den smukkeste halvmarathon omkring søen i Dybvad.
Vel hjemme igen, blev vi enige om, at vi hellere måtte prøve en etape, og finde ud af, hvad det nu var for noget.

Så blomsterpigerne satte blomsterne i håret ( og tro mig. Vi har fået mange skønne kommentarer fra skolepigerne for de blomster), spændte de sure løbefutter på og afsted det gik.
Over 170 km rundt i Frederikshavn kommune er det blevet til sammen med alle de andre løbetosser. – og heldigvis var de to andre blomsterpiger med på nogle etaper!

Blomst i håret og afsted
Blomsterpigerne på tur

Vi har løbet op og ned ad bakker, på knoklede og mudrede skovstier, med smuk havudsigt og rundet et hav af gårdspladser, hvor der på en af dem endda klingede skøn guitarmusik. – Og vi har set steder af Frederikshavn kommune, som vi ikke anede eksisterede. – Særlig magisk var turen i Skagsted skov, som var helt eventyragtig.

Undervejs har lokale ildsjæle sørget for god forplejning i depoterne, og vi er blevet modtaget med varme, flag og klap. – Tak for jeres engagement. – Vi er blevet så godt modtaget!

Hver af de 8 tirsdage mødte vi ind i målbyen for så at blive kørt i bus fra mål til start med billetter i bedste børnefødselsdagsstil 🙂

Busbilletten

Målbyerne har holdt de skønneste fester for os, i Jerup stod spejderne klar med kaffe og kage, mens Kvissel leverede aftensmad fra Hansens pølsevogn, Gærum gav den gas med open by night, Karup grillede pølser til den store guldmedalje og i Østervrå fik vi udover grillede pølser også lækker kagemand ifm Jørgens nr 100. I Hørby blev vi modtaget med flag og klapsalver, bageren leverede brunsviger og efterskolen bød på lækker aftensmad. I Præstbro havde de udover de efterhånden obligatoriske pølser sat et hornorkester til at trutte os flot i mål, og i Voerså blev der holdt den skønneste afslutningsfest med alt, hvad dertil hører. – Tror aldrig grillpølser har smagt så godt som denne sommer, når man kommer i mål efter det skønneste naturløb.

De obligatoriske grillpølser

Over 70 deltagere var med på samtlige 8 etaper og modtog den fine fine pokal “distriktsmotionisten”. – Af dem var to særligt seje, da både Jørgen Lykke Aagreen og Britta Andersen valgte at lade Landsbyløbet danne ramme for deres nr 100 halvmarathon. Kæmpe respekt til de to!

Hvad har så det bedste været?
Absolut mødet med alle de andre løbetosser. Nogle havde vi mødt før, andre blev nye bekendtskaber, men det fællesskab gør én glad i låget! – Og jeg glæder mig allerede til Landsbyløbet 2018!
Men hvad skal vi dog bruge tirsdag aftner til her i den mørke tid?